Fundraisingens ABC: Kvikguide til de vigtigste metoder, begreber og værktøjer

Få et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste fundraising-værktøjer, bliv inspireret i din egen fundraising og få svar på, hvad de forskellige begreber betyder - og hvor du kan læse mere om dem.

En suc­ces­fuld fun­dra­i­sings­tra­te­gi be­står of­te af fle­re byg­ge­klod­ser. I den­ne kvikgu­i­de kan du læ­se om me­to­der og værk­tø­jer, som du må­ske kan la­de dig in­spi­re­re af i din fundraising.

Fun­dra­i­sing-be­gre­bet dæk­ker over dét at skaf­fe mid­ler med et be­stemt for­mål for øje. Mid­ler­ne kan væ­re øko­no­mi­ske og kom­me fra ek­sem­pel­vis fon­de, virk­som­he­der el­ler pri­vat­per­so­ner, men der kan og­så væ­re ta­le om mid­ler i form af tid, kom­pe­ten­cer el­ler naturalier.

Hvad en­ten du ar­bej­der med pri­vat fun­dra­i­sing, fonds­an­søg­nin­ger el­ler an­det, kan du her dan­ne dig et over­blik over de vig­tig­ste fun­dra­i­sing­værk­tø­jer- og di­sci­pli­ner i al­fa­be­tisk rækkefølge:

Ambassadører

En del ngo’er gør brug af am­bas­sa­dø­rer i form af kend­te men­ne­sker, der støt­ter op om de­res sag og er med til at ska­be syn­lig­hed. Det kan væ­re en ef­fek­tiv må­de at en­ga­ge­re nye, po­ten­ti­el­le do­no­rer på og nå bre­de­re ud med sit budskab.

Nog­le fon­de og for­e­nin­ger er og­så un­der kon­ge­ligt pro­tek­to­rat, og på den må­de fun­ge­rer kon­ge­fa­mi­li­en som en slags am­bas­sa­dør for de ud­valg­te organisationer.

Ud­over at ska­be syn­lig­hed, kan bru­gen af am­bas­sa­dø­rer og­så væ­re med til at blåstemp­le or­ga­ni­sa­tio­nen over for en be­stemt målgruppe.

Det kan væ­re yderst ef­fek­tivt at væl­ge am­bas­sa­dø­rer, som al­le­re­de er at fin­de blandt or­ga­ni­sa­tio­nens støtter.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​www​.onecau​se​.com/​b​l​o​g​/​p​e​e​r​-​t​o​-​p​e​e​r​-​a​m​b​a​s​s​a​d​o​r​-​f​u​n​d​r​a​i​s​i​ng/

Ansøgninger til fonde

En stor del af de dan­ske fon­de ope­re­rer med klas­si­ske fonds­an­søg­nin­ger. Den­ne di­sci­plin in­de­bæ­rer, at man som an­sø­ger skal dan­ne sig et over­blik over mu­li­ge fon­de og pul­jer og ud­væl­ge en hånd­fuld af de mest relevante.

Læs fon­de­nes vedtæg­ter, og gør op med dig selv, om dit pro­jekt pas­ser ind i fon­dens formål.

Det kan, iføl­ge fun​dra​i​se​ren​.dk, væ­re en god idé at gå i di­a­log med fon­den, in­den sel­ve an­søg­nin­gen skri­ves. Hav et skar­pt pitch ned­fæl­det, når du ta­ger kon­takt, ly­der rådet.

Når sel­ve an­søg­nin­gen skal for­mu­le­res, er det vig­tigt at væ­re præ­cis om­kring, hvad pen­ge­ne skal bru­ges til, hvor­for der er et be­hov og hvor­dan pro­jek­tet kan gavne.

Un­der­søg al­tid, hvil­ke spe­ci­fik­ke an­søg­nings­krav, be­tin­gel­ser og ret­nings­linjer, den en­kel­te fond har. Hold og­så øje med om der er fa­ste el­ler lø­ben­de ansøgningsfrister.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​fun​dra​i​se​ren​.dk/​1​0​-​g​o​d​e​-​r​a​a​d​-​o​m​-​f​u​n​d​r​a​i​s​i​ng/

Arv- og testamentefundraising

An­tal­let af dan­ske­re, der be­tæn­ker vel­gø­ren­hed i de­res te­sta­men­te, er sti­gen­de. Tre pro­cent af dan­sker­ne skri­ver i dag en god sag ind i de­res te­sta­men­te, frem­går det af Det Go­de Te­sta­men­tes hjem­mesi­de. Det Go­de Te­sta­men­te er et sam­ar­bej­de mel­lem fle­re end 50 af lan­dets vel­gø­ren­de organisationer.

Arv- og te­sta­men­te­fun­dra­i­sing ad­skil­ler sig blandt an­det fra an­dre fun­dra­i­sing­me­to­der ved at væ­re en me­get lang­va­rig ind­sats. Des­u­den er der fle­re eti­ske over­vej­el­ser og juri­di­ske reg­ler på ar­ve­om­rå­det, som det er vig­tigt at ha­ve for øje.

Ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­nes Bran­che­or­ga­ni­sa­tion Iso­bro har et fag­ligt net­værk for arvefundraising.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­ne links):
https://​www​.iso​bro​.dk/​u​d​d​a​n​n​e​l​s​e​-​n​e​t​v​a​e​r​k​/​n​e​t​v​a​e​r​k​s​o​v​e​r​s​i​g​t​/​a​r​v​-​t​e​s​t​a​m​e​n​t​e​n​e​t​v​a​e​r​k​-​l​a​e​n​g​e​-​l​e​v​e​-​a​r​v​e​-​k​a​m​p​a​g​ner

https://​www​.det​go​de​te​sta​men​te​.dk/

Crowdfunding

Crowd­fun­ding er en må­de at fun­dra­i­se pen­ge på via in­ter­net­tet og kan bå­de bru­ges af pri­va­te, virk­som­he­der og or­ga­ni­sa­tio­ner. Tan­ken bag er, at der er man­ge, der gi­ver min­dre be­løb - alt­så man­ge bæk­ke små gør en stor å.

Pen­ge­ne kan bå­de gi­ves som do­na­tion, lån el­ler in­ve­ste­ring. Der fin­des fi­re ty­per af crowdfunding:

Do­na­tions­ba­se­ret crowdfunding
Be­løn­nings­ba­se­ret crowdfunding
Ak­tie­ba­se­ret crowdfunding
Lå­ne­ba­se­ret crowdfunding

Der fin­des en lang ræk­ke crowd­fun­ding-plat­for­me så­som boo​me​rang​.dk, Flex Fun­ding, Coop Crowd­fun­ding med flere.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​smart​mo​ney​.dk/​c​r​o​w​d​f​u​n​d​i​ng/

Donationer

Bå­de fon­de, virk­som­he­der og pri­vat­per­so­ner kan gi­ve do­na­tio­ner. For at der er ta­le om en do­na­tion, må der ik­ke væ­re en mo­dy­del­se. En do­na­tion kan bå­de væ­re øko­no­misk, men kan og­så væ­re i form af naturalier.

Do­na­tio­ner vil som of­test væ­re så­kaldt frie mid­ler, som ik­ke er bun­det til no­get be­stemt. Det kan dog øge sand­syn­lig­he­den for at få en do­na­tion, hvis an­sø­ge­ren er me­get spe­ci­fik i for­hold til at be­skri­ve, hvad do­na­tio­nen skal bru­ges til.

Hvis fun­dra­i­sin­gen ret­ter sig mod pri­vat­per­so­ner, bli­ver ak­ti­vi­te­ten an­set som ind­sam­ling. Der­for kræ­ver det som ho­ved­re­gel en til­la­del­se fra indsamlingsnævnet.

Erhvervsfundraising

En er­hvervs­fun­dra­i­ser sam­ler pen­ge ind hos virk­som­he­der, even­tu­elt via sponsora­ter el­ler part­ner­ska­ber. Der kan og­så væ­re ta­le om an­dre ydel­ser, for ek­sem­pel, at en virk­som­hed stil­ler lo­ka­ler, spar­ring og rå­d­giv­ning el­ler me­d­ar­bej­de­re til rå­dig­hed for den støt­te­de part.

I er­hvervs­fun­dra­i­sing kan man blandt an­det slå på, at do­na­tio­ner til vel­gø­ren­de for­mål kan bi­dra­ge til virk­som­he­dens ar­bej­de med dens CSR-strategi.

Iso­bro har et fag­ligt net­værk for folk, der ar­bej­der med er­hvervs­fun­dra­i­sing el­ler erhvervspartnerskaber.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­ne links):
https://​www​.iso​bro​.dk/​u​d​d​a​n​n​e​l​s​e​-​n​e​t​v​a​e​r​k​/​n​e​t​v​a​e​r​k​s​o​v​e​r​s​i​g​t​/​e​r​h​v​e​r​v​s​f​u​n​d​r​a​i​s​i​n​g​-​p​a​r​t​n​e​r​s​k​a​ber

Eventfundraising

Event­fun­dra­i­sing er en di­sci­plin, hvor af­hol­del­sen af et event er om­drej­nings­punk­tet for ind­sam­ling af mid­ler. Det kan væ­re i form af vel­gø­ren­heds­mid­da­ge, hvor ek­sem­pel­vis virk­som­he­der be­ta­ler en lidt hø­je­re pris for at del­ta­ge i en af­ten med mid­dag og un­der­hold­ning. Der kan og­så væ­re auk­tio­ner el­ler ind­sam­ling i lø­bet af aftenen.

Event­fun­dra­i­sing kan og­så bru­ges til at ind­sam­le mid­ler blandt pri­vat­per­so­ner, blandt an­det ved af­hol­del­sen af sports­be­gi­ven­he­der. Am­bas­sa­dø­rer, i form af kend­te men­ne­sker der støt­ter sa­gen, kan og­så ind­gå som led i et fundraising-event.

Be­mærk, at det kræ­ver til­la­del­se fra ind­sam­lingsnæv­net, hvis for­må­let med even­tet er at ind­sam­le penge.

Du kan læ­se me­re her:
https://​fun​dats​.dk/​f​u​n​d​r​a​i​s​i​n​g​/​e​v​e​n​t​f​u​n​d​r​a​i​s​i​n​g​-​b​l​i​v​e​r​-​m​e​r​e​-​o​g​-​m​e​r​e​-​p​r​o​f​e​s​s​i​o​n​a​l​i​s​e​r​et/

Fadderskaber

Nog­le ind­sam­len­de or­ga­ni­sa­tio­ner til­by­der fad­der­ska­ber, hvor do­nor som of­test får til­sendt et bil­le­de og et brev fra sponsor­bar­net med jæv­ne mellemrum.

Det er en lang­sig­tet må­de at støt­te på, som ik­ke “blot” er nød­hjælp, men ud­vik­lings­hjælp. Et fad­der­skab er dog ik­ke bin­den­de og kan opsiges.

Der gi­ves skat­te­fradrag for den­ne ty­pe donation.

Faste støtter

Fa­ste støt­ter kan bru­ges som en be­teg­nel­se for pri­vat­per­so­ner, der støt­ter ek­sem­pel­vis en ngo med et fast be­løb hver må­ned. Det fa­ste støt­te­be­løb er en do­na­tion og er der­for fradrags­be­ret­ti­get, mod­sat et medlemskab.

Forskerstøtte

For­sker­støt­te ud­gør sin egen gren in­den for fun­dra­i­sing og har til for­mål at støt­te og rå­d­gi­ve for­ske­re og ad­mi­ni­stra­tivt per­so­na­le på uni­ver­si­te­ter og ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner i at sø­ge om ek­stern fi­nan­si­e­ring og ad­mi­ni­stre­re bevillinger.

Fun­dra­i­se­re, der ar­bej­der med for­sker­støt­te, ori­en­te­rer sig ty­pisk bå­de mod na­tio­na­le og in­ter­na­tio­na­le pul­jer og fon­de, blandt an­det i form af EU-samarbejder.

Des­u­den ret­ter fun­dra­i­sing til for­sker­støt­te sig bå­de mod of­fent­li­ge og pri­va­te fonde.

For­sker­støt­te­o­m­rå­det er or­ga­ni­se­ret via bran­che­for­e­nin­gen DARMA (Da­nish As­so­ci­a­tion for Re­search Ma­na­gers and Administrators).

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​dar​ma​.dk/

Gamification

Be­gre­bet ga­mi­fi­ca­tion bru­ges, når man gør brug af spil­e­le­men­ter i sin fun­dra­i­sing (el­ler i an­dre sam­men­hæn­ge). Det kan væ­re en ef­fek­tiv me­to­de at bru­ge i sin fun­dra­i­sing, for­di man kan en­ga­ge­re do­no­rer­ne på en sjov må­de. Det kan og­så væ­re en me­to­de til at nå ud til nye, mu­li­ge donorer.

Iføl­ge Iso­bro ska­ber ga­mi­fi­ca­tion, og dens brug af be­løn­nings­sy­ste­mer, en umid­del­bar til­freds­stil­lel­se, der træk­ker folk til­ba­ge til en or­ga­ni­sa­tion, hjem­mesi­de el­ler lignende.

Ga­mi­fi­ca­tion har vist sig at væ­re en ef­fek­tiv stra­te­gi bå­de i for­hold til at ind­hen­te kun­de­ind­sig­ter, styr­ke loy­a­li­te­ten og prom­ove­re pro­duk­ter, skri­ver Isobro.

Et kon­kret værk­tøj, man kan bru­ge i ar­bej­det med ga­mi­fi­ca­tion, er SAPS-mo­del­len. SAPS-mo­del­len (Sta­tus, Ac­cess, Po­wer, Stuff) er ud­vik­let af Ga­be Zi­cher­man og er en til­gang in­den for ga­mi­fi­ca­tion og ad­færds­de­sign, der er la­vet til at ana­ly­se­re og for­stå bru­ge­rad­færd og motivation.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​www​.iso​bro​.dk/​n​y​h​e​d​e​r​/​b​r​i​n​g​-​s​p​i​l​-​i​n​d​-​d​i​n​-​f​u​n​d​r​a​i​s​ing

Hus- og gadeindsamling

Pri­vat fun­dra­i­sing via hus- og ga­de­ind­sam­ling er re­gu­le­ret af ind­sam­lings­lo­ven og er som ud­gangs­punkt ik­ke lovligt.

Vis­se stør­re or­ga­ni­sa­tio­ner har dog mu­lig­hed for at sø­ge om at få en sær­lig til­la­del­se til hus- og/eller ga­de­ind­sam­ling af Indsamlingsnævnet.

Iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen er en hu­sind­sam­ling de­fi­ne­ret ved, at bor­ge­re op­sø­ges per­son­ligt på de­res pri­va­te bopæl el­ler ved te­le­fo­ni­ske hen­ven­del­ser med op­for­dring til at yde bi­drag til et be­stemt formål.

Der er ta­le om en ga­de­ind­sam­ling, når en ind­sam­ler op­sø­ger bor­ge­re på ga­den og op­for­drer dem til at gi­ve et bi­drag til et be­stemt formål.

Der er dog ik­ke ta­le om ga­de­ind­sam­ling, hvis en facer op­sø­ger bor­ge­re på ga­den og op­for­drer dem til at bli­ve med­lem­mer af de­res forening.

Be­mærk, at Iso­bro har op­stil­let eti­ske ret­nings­linjer for face-to-face-medarbejdere.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­ne links):
https://isobro.dk/files/media/document/Etiske%20retningslinjer%20for%20F2F.pdf

https://​www​.ci​vilsty​rel​sen​.dk/​s​a​g​s​o​m​r​a​a​d​e​r​/​i​n​d​s​a​m​l​i​n​g​s​n​a​e​v​n​e​t​/​h​u​s​-​o​g​e​l​l​e​r​-​g​a​d​e​i​n​d​s​a​m​l​ing

Indsamlingsshows

Li­ge si­den 1957 har Dan­marks Ra­dio af­holdt ind­sam­lingsshows. I dag er det i re­gi af Dan­marks Ind­sam­ling, hvor 12 nød­hjælp­sor­ga­ni­sa­tio­ner er gå­et sammen.

Der­u­d­over er der en ræk­ke år­li­ge ind­sam­lingsshows i tv, bl.a. Knæk Can­cer og Hjer­te­gal­la. Nog­le ind­sam­lingsshows gi­ver do­no­rer mu­lig­hed for at vin­de præ­mi­er i form af ek­sem­pel­vis en bil.

For­de­len ved tv-ind­sam­lingsshows er, at de gi­ver stor syn­lig­hed om sa­gen. Ulem­pen er, at pro­duk­tio­nen ko­ster man­ge pen­ge, og at en del mid­ler går til drift.

Institutionelle donorer

Man­ge ngo’er og for­e­nin­ger rej­ser pen­ge fra in­sti­tu­tio­nel­le do­no­rer. In­sti­tu­tio­nel­le do­no­rer er et be­greb, der dæk­ker over mid­ler fra EU, sta­ten, en kom­mu­ne el­ler en fond.

Medlemsskaber

For­e­nin­ger kan skaf­fe ind­tje­ning ved at opkræ­ve kon­tin­gent fra med­lem­mer. Der fin­des for­skel­li­ge med­lem­ska­ber. For ek­sem­pel kan man ud­by­de støt­te­med­lem­s­ska­ber, som in­de­bæ­rer, at støt­te­med­lem­met støt­ter op om sa­gen, men ik­ke har stem­me­ret til ge­ne­ral­for­sam­lin­gen og lignende.

Der vil ty­pisk væ­re en mo­dy­del­se i form af et med­lems­blad el­ler an­det. Der­for an­ses det be­løb, som et kon­tin­gent ko­ster, ik­ke som en ga­ve el­ler do­na­tion, og der­for er be­lø­bet ik­ke fradragsberettiget.

Online fundraising

Som med alt an­det i sam­fun­det er fun­dra­i­sing og­så i sti­gen­de grad no­get, der fo­re­går digitalt.

On­li­ne fun­dra­i­sing er en term, der blandt an­det kan bru­ges om de værk­tø­jer, man kan gø­re brug af, når man sam­ler pen­ge ind via nettet.

Det kan blandt an­det væ­re den on­li­ne­for­mu­lar, en or­ga­ni­sa­tion præ­sen­te­rer på sin hjem­mesi­de, hvor mu­li­ge do­no­rer ek­sem­pel­vis kan væl­ge mel­lem tre for­skel­li­ge støttebeløb.

Det er vig­tigt at ha­ve for øje, at ud­fyld­ning af for­mu­la­ren og be­ta­lin­gen skal væ­re nem og skal fun­ge­re på mo­bi­le plat­for­me. Det er og­så vig­tigt, at der til­by­des for­skel­li­ge be­ta­lings­for­mer, for ek­sem­pel Mo­bi­le Pay, Be­ta­lings­ser­vi­ce, kort­be­ta­ling, sms-be­ta­ling mm.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​www​.on​li​ne​fun​dra​i​sing​.dk/​p​r​o​d​u​k​t​e​t​/​f​l​e​r​e​-​d​o​n​a​t​i​o​n​e​r​-​p​a​-​d​i​n​-​h​j​e​m​m​e​s​i​de/

Partnerskaber

At ind­gå part­ner­ska­ber er en ud­bredt filan­tro­pisk me­to­de, som kan få ind­virk­ning på din fun­dra­i­sing på den må­de, at det kan væ­re let­te­re at op­nå fonds­støt­te, hvis du har ind­gå­et et part­ner­skab med en sam­ar­bejds­part­ner, som har de helt ret­te kompetencer.

Et part­ner­skab, der ind­gås i for­bin­del­se med en an­søg­nings­pro­ces, kal­des et konsortium.

Privat fundraising

Pri­vat fun­dra­i­sing dæk­ker over ind­sam­ling af mid­ler fra pri­vat­per­so­ner og bru­ges ty­pisk i ngo-sek­to­ren, hvor pri­vat­per­so­ner do­ne­rer pen­ge til en god sag.

Puljer

En pul­je er som of­test må­l­ret­tet et sær­ligt ind­sats­om­rå­de. Hvis ens pro­jekt er in­den for det de­fi­ne­re­de om­rå­de, kan man an­sø­ge om at få del i pulj­en. Vær op­mærk­som på, hvil­ke nye pul­jer der bli­ver ud­mønt­et og på ansøgningsfrister.

Bå­de sta­ten, kom­mu­ner og pri­va­te fon­de kan ud­mønte puljer.

Du kan fin­de en sam­let over­sigt over stats­li­ge pul­jer her: https://​www​.sta​tens​-til​skud​s​pul​jer​.dk/

Sms-fundraising

Sms er en ef­fek­tiv må­de at fun­dra­i­se på, hvis du hen­ven­der dig til pri­vat­per­so­ner, for­di mo­bi­len al­tid er li­ge ved hån­den. Iføl­ge on​li​ne​fun​dra​i​sing​.dk læ­ses 90 pro­cent af al­le sms’er in­den for de før­ste tre mi­nut­ter, hvil­ket er en mar­kant hø­je­re åb­nings­ra­te end ek­sem­pel­vis e-mails.

Sms kan bå­de bru­ges til at op­sam­le le­ads el­ler til egent­li­ge do­na­tio­ner el­ler kom­mu­ni­ka­tion med med­lem­mer el­ler støtter.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​www​.on​li​ne​fun​dra​i​sing​.dk/​t​i​-​m​a​d​e​r​-​d​u​-​k​a​n​-​f​u​n​d​r​a​i​s​e​-​v​i​a​-​s​ms/

Sponsorater

Et sponsorat kom­mer ty­pisk fra en virk­som­hed, som en­ten støt­ter øko­no­misk el­ler do­ne­rer no­get be­stemt til en for­e­ning el­ler an­det. Der vil væ­re en mo­dy­del­se i form af, at virk­som­he­den for ek­sem­pel får re­k­la­me på for­e­nin­gens hjem­mesi­de el­ler andet.

Ved ind­gå­el­se af en sponsoraf­ta­le er det vig­tigt at gø­re sig klart, hvil­ken vær­di mo­dy­del­sen har, li­ge­som der skal ud­stik­kes nog­le kla­re ret­nings­linjer for, for ek­sem­pel hvor læn­ge virk­som­he­dens navn skal stå på for­e­nin­gens hjemmeside.

Virk­som­he­der kan få fradrag for sponsora­ter jf. Lig­nings­lo­ven, og der­for er det ek­stra at­trak­tivt for dem at støt­te som en del af de­res mar­keds­fø­ring, frem­går det af fri​vil​lig​hed​.dk.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
https://​fri​vil​lig​hed​.dk/​g​u​i​d​e​s​/​a​l​t​e​r​n​a​t​i​v​e​r​-​t​i​l​-​k​l​a​s​s​i​s​k​-​f​u​n​d​r​a​i​s​i​n​g​-​v​i​a​-​p​u​l​j​e​r​-​o​g​-​f​o​nde

Telemarketing

Den per­son­li­ge sam­ta­le er et uhy­re ef­fek­tivt fun­dra­i­sing­værk­tøj. Men det er vig­tigt at væ­re op­mærk­som på lov­giv­nin­gen på fel­tet, før din or­ga­ni­sa­tion gi­ver sig i kast med telemarketing.

Vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tio­ner og al­men­nyt­ti­ge for­e­nin­ger må godt kon­tak­te folk uop­for­dret via te­le­fon og til­by­de med­lem­skab, men det er i ud­gangs­punk­tet ulov­ligt og kræ­ver til­la­del­se fra ind­sam­lingsnæv­net at rin­ge og be­de om donationer.

Vær op­mærk­som på Ro­bin­son­li­sten, som er et re­gi­ster over for­bru­ge­re, der har fra­bedt sig uop­for­dre­de henvendelser.

Hvis din or­ga­ni­sa­tion har etab­le­ret en for­bin­del­se til en mu­lig do­nor, for­di ved­kom­men­de for ek­sem­pel har støt­tet med en en­kelt­do­na­tion, må du godt rin­ge op og spør­ge, om ved­kom­men­de har lyst til at do­ne­re fast.

Gør dig klart, hvad må­let med din te­le­mar­ke­tin­gind­sats er. Er det at hver­ve nye med­lem­mer? Fast­hol­del­se el­ler må­ske op­gra­de­ring af ek­si­ste­ren­de medlemmer?

Be­mærk, at Iso­bro har ud­ar­bej­det eti­ske ret­nings­linjer for bru­gen af telemarketing.

Du kan læ­se me­re her (ek­ster­nt link):
www​.on​li​ne​fun​dra​i​sing​.dk/​6​-​g​o​d​e​-​r​a​a​d​-​s​a​a​d​a​n​-​k​o​m​m​e​r​-​d​u​-​i​-​g​a​n​g​-​m​e​d​-​t​e​l​e​m​a​r​k​e​t​i​ng/

Er der no­get, vi har over­set, el­ler har du et tip? Så skriv til os på kontakt@​filantropi.​dk

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til filan​tro​pi​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Filan­tro­pi og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu